Sagsbehandlere kan henvise PTSD ramte til CETT Vejle


Nyheder: 

Igår aftes var jeg til et informationsmøde om PTSD på/ Center for Traume- og Torturoverlevere (CETT) her i Vejle.

CETT blev oprettet i 2001 med kommunal medfinansiering fra Vejle kommune efter forbilledet / Rehabiliteringscenter for Tortur i København. CETT er sidenhen kommet ind under sundhedsloven.

For tiden er der ikke nogen diagnosekrav for at henvise til CETT i Vejle. Alle henviste kommer i et 15 timers udredningsforløb, hvor man undersøger vedkommende for det første for at se om vedkommende er i målgruppen. CETT Vejle arbejder tværfagligt med socialrådgivere, psykologer & fysioterapeuter.

Ramt af traume i udlandet

For at komme i behandling hos CETT skal man have været udsat for et traume i udlandet. Det kan være som tidligere udsendt soldat, nødhjælpsarbejder eller udsat for overgreb eller tortur. Andre PTSD ramte behandles i psykiatrien i regionerne.

Som noget unik kan både sagsbehandlere nøjagtig lige som læger henvise PTSD-ramte til CETT her i Vejle. Med det frie sygehusvalg har CETT Vejle også patienter fra eksempelvis Region Midtjylland.

Behandlingen kan foregå i gruppeforløb, individuelt & hos den enkelte afhængig af den enkeltes tilstand. Behandlingsforløbet er ikke statisk, men kan skifte alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte.

Der var en gennemgang af symptomerne på PTSD, som blandt andet kan give sig udslag i

  • ukontrolleret vredesudbrud, som fører til selvvalgt social isolation for ikke at ødelægge sociale relationer
  • selvmedicinering med misbrug af alkohol, medicin, hash mm.

Modsat ikke PTSD ramte lever PTSD ramte konstant med et højt stressniveau, som kan føre til uro i maven igennem høj forekomst af kortisol. Noget som kan føre til mavesår.

PTSD ramte er ofte ramt af koncentrations besvær, tankemylder, svækket opmærksomhed samt overfølsomhed for lys & især lyde. De kan også udvikle spiseforstyrrelser.

PTSD ramte kan afvise hjælp, da de ikke mener at de har behov for det. De undgår at tage telefonen eksempelvis for at undgå jobkonsulenten.

PTSD ramte har ofte søvnbesvær & de kan arbejde mange timer for at undgå at komme i kontakt med den eller de oplevelser, som de har været udsat for.

PTSD ramte kan også rammes af depression.

For alle PTSD ramte genoplever de den traumatiske oplevelse igen & igen. Ikke som en film, men som om de faktisk er tilbage i den traumatiske situation.

For den enkelte ubehandlede PTSD ramte udvikler de kortsigtede overlevelsesstrategier, som OCD-handlinger & tvang.

PTSD ramte kan opleve identitetsforvirring & udvikle øer i personligheden uden nogen middelvej. Øer, som de på et splitsekund kan skifte imellem. Fra den gode forælder til vredesudbrud.

"Følelser lagres i muskler & i kroppen" Hanne Hauberg Koch, psykolog CETT Vejle

CETT yder gratis rådgivning til kommunernes og regionens medarbejdere.

Kontakt CETT på tlf. 7642 0310

CETT Vejle holder åbent hus d. 1. marts 2011 kl. 16 - 18.

CETT arbejder på grundlag af MTV rapport om PTSD fra/  Center for kvalitet fra 2008.

MTV om behandling og rehabilitering af PTSD: Brochure - Sammenfatning - Rapport
 

Se mere om traumer på / traume.dk

Skrevet af
Flemming Leer Jakobsen

Sidst ændret
26. januar 2011 kl. 14:30

Vil du gøre en forskel ? - Bliv bisidder

Vi søger bisiddere, hvor du kan gøre en stor forskel for psykisk sårbare. SIND dækker udgifterne.

Læs mere her:
SIND Vejle søger nye bisiddere