Aflyst: 3. Peer pårørende Café kursus fra den 29. september 2020 fra SIND Vejle


Desværre aflyst på grund af manglende tilmelding
 

Savner du at kunne tale med andre i en lignende situation om dine oplevelser og tanker?
 

Pårørende er ofte mere optaget af at gøre noget for den syge end at passe på sig selv.

SIND Vejle udbyder igen for 3. gang kursus for pårørende med værktøjer efter peer-to-peer konceptet.

Tovholdere SIND Vejle Peer-to-Peer fra venstre, Diana Bennedbæk, Hanne Mähl & Judith Pedersen

Tovholdere / pårørende (fra venstre i billedet):
Diana Bennedbæk, Hanne Mähl & Judith Pedersen, SIND Vejle lokalafdeling

SIND Vejle har tilrettelagt et kursusforløb, hvor pårørende møder andre pårørende - peer-to-peer - og får inspiration, indsigt, nye værktøjer og fornyet energi til at håndtere den udfordrende livssituation som pårørende. Cafekurset er recovery - orienteret.

Mange pårørende/ personer i det tætteste netværk oplever, at det kan være svært og meget udfordrende at være tæt på et menneske med psykisk sårbarhed.

Du har som pårørende brug for adgang til støtte for at skabe sig et godt hverdagsliv og dermed forebygge mistrivsel, ensomhed og egen psykisk sårbarhed i form at stress, angst og depression.

Det er også en forudsætning for, at du vedvarende kan være en konstruktiv pårørende.

På cafekurset giver frivillige erfarne pårørende støtte og hjælp til andre pårørende som ligemand til ligemand.

Fokus vil være på den pårørendes eget håb, selvbestemmelse og muligheder i forhold rollen som pårørende til en person med psykisk sårbarhed / sygdom.

Diana Bennedbæk har tidligere deltaget i et forløb udtaler:
”Det er et meget vigtigt kursus for pårørende. Du får rigtig gode værktøjer. Du får et brugbart hæfte hvor disse værktøjer er beskrevet, og som pårørende lærer du at være der for andre, men i høj grad også at passe på dig selv.”

Der arbejdes ud fra 7 temaer:

  • Alle kan komme sig

  • En god hverdag – personlige strategier

  • Dine personlige mål

  • Støtte fra andre mennesker

  • Mødet med medarbejderne i psykiatrien eller kommuner – vær med

  • Behandling og styr uden om kriser

  • Hvor går du hen som pårørende ?

Forløb

8 tirsdage kl. 17.00 – 19.00

Start: 29. september 2019

Slut: 17. november 2019

Sted: Foreningernes Hus Vejle.

Pris: Gratis, der serveres kaffe/ te

Der er plads til 8 på holdet. Tilmelding nødvendig.

Tilmelding og oplysninger: [email protected] eller tlf. 20 45 67 03

Kurset er blevet muligt med støtte fra §18 midler fra Vejle kommune.

SIND er grundlagt i 1960 af pårørende for at forbedre forholdene for psykisk syge & deres pårørende.

Kurset afholdes efter gældende coronaregler med afstand mellem deltagerne & afspritning.

 
 
 

Søg med Google