SIND Vejle søger igen frivillige besøgsvenner til psykisk sårbare


Har du lyst til at sprede glæde hos psykisk sårbare ?

SIND Vejle søger igen frivillige besøgsvenner for psykisk sårbare. Har du lyst til at sprede glæde for psykisk syge ? Kig her. 8. maj 2020

Vi startede besøgsvenner op i september 2019, men mangler flere

Jobbeskrivelse:

Frivillig besøgsven for psykisk sårbare

Har du lyst til at gøre en forskel – samvær og oplevelser - for et andet menneske i hverdagen?

Det kan være snak om fælles interesser og dagligdags ting, kort- og brætspil, drikke en kop kaffe/te, gå en tur osv.

Du får mulighed for at lære et andet spændende menneske at kende samt personlig udvikling.

Som frivillig besøgsven overtager du ikke det professionelle personales opgaver. Din indsats er et supplement til de ansattes indsats.

Du deltager før opstart i et introprogram om SIND, rollen som besøgsven og psykisk førstehjælp.

Der er også obligatorisk netværksmøder med supervision.

Vi arbejder inden for retningslinjerne i forbindelse med corana / covid19

Antal timer:

1-2 timer hver 14. dag.

Særlige kvalifikationer:

Du har interesse for patienter i psykiatrien og en vis livserfaring og rummelighed.

Du vil give noget af dig selv og dele dine interesser.

Du er empatisk, lyttende og god til at skabe stuktur i samværet med et andet menneske.

Du forventes at blive medlem af SIND, får viden om psykiatri og nye kompetencer til CV´et.

Organisation & adresse:

SIND Vejle, c/o Mindegade 26 st. tv., 7100 Vejle.

Kontaktperson:

Judith Pedersen / Flemming Leer Jakobsen.

Telefon:

20 45 67 03 / 20 18 82 64

E-mail og webside: [email protected] / [email protected]

Projektet er blevet muligt med støtte fra §18 midler fra Vejle kommune.

Det foregår blandt andet i samarbejde med Psykiatrisk Afdeling i Vejle.

Du er som besøgsven dækket af SINDs forsikring.

Søg med Google