Udsolgt !: Kom til Sindets Dag Vejle 2019 med Mathilde Falch


23. september 2019
Udsolgt, 3 billetter tilbage

16. september 2019
Her til morgen er der kun 35 billetter tilbage !

14. september 2019
Her til morgen er der kun 55 billetter tilbage !

Kom med til en nærværende “Fortællekoncert” med sangskriver Mathilde Falch

Mathilde Falch

En personlig beretning om at overkomme modstand, komme ud af psykisk sårbarhed og misbrug, om at finde sig selv og glæden og om at forsøge at give håbet videre.

Da hun er 16 år, udvikler Mathilde Falch en alvorlig spiseforstyrrelse og begynder at misbruge alkohol og stoffer og cutte sig selv. Hun bliver indlagt på psykiatrisk hospital i seks måneder. Da hun udskrives, flytter hun i egen lejlighed med sin guitar og sit keyboard.

Fyldt med ny livslyst begynder hun at dele sine følelser og tanker i sange, der på ingen måde lægger fingre imellem. I dag er hun kommet ud på den anden side og har lært at håndtere sin svære fortid.

Under beretningen spiller Mathilde noget af sin smukke og følsomme musik, som for hende har været en vej til at kæmpe sig igennem det svære i livet.

Sted Sundhedshuset Vejle, Auditoriet, Vestre Engvej 51, Indgang B, 7100 Vejle 

Tid 19.00 - 21.00 - Dørene åbnes kl. 18, hvor publikum kan besøge foreningernes stande

Tilmelding PsykInfo Region Syddanmark 99 44 45 46 eller online 

Arrangør IFS Vejle Kommune, Bedre Psykiatri Vejle, SIND Vejle, LAP Vejle, OCD-Foreningen Vejle, AngstForeningen, Depressionsforeningen, Vejle Kommune og PsykInfo Region Syddanmark

 
 
 
 
 

Søg med Google