Ankestyrelsen ændrer beskrivende artikel til principafgørelse efter indvending fra SIND Vejle


Den 26. juni 2018 kom Ankestyrelsen med en ny principafgørelse 38-18, der igen gør op med brug af fiktiv lejeindtægt eller indtægt generelt.

Ankestyrelsens principafgørelse 38-18 om kontanthjælp (Retsinformation.dk)

Men de skrev stadig i den medfølgende beskrivende artikel følgende:

1. "Støtte til boligudgifter og boligsikring

Hvis borgeren modtager særlig støtte til boligudgifter eller boligsikring – ud over hjælpen til forsørgelse – skal kommunen ved beregning af særlig støtte eller boligsikring imidlertid fordele boligudgifterne på beboerne. Det gælder også, selv om der er fælles husførelse. I visse tilfælde kan kommunen også medregne en fiktiv lejeindtægt fra voksne, hjemmeboende børn, når den beregner særlig støtte til høje boligudgifter."

Der skrives ikke lige andele, som bekendtgørelse om særlig støtte til høje boligudgifter i Aktivloven bruger. De blev ved med at bruge "fiktiv lejeindtægt". Selvom deres egen principafgørelse fra den 26. juni 2018 netop fastslog, at det var der ikke lovgrundlag for. 

Det skrev jeg til Ankestyrelsen & gjorde opmærksom på den 14. september 2018. Jeg fik svar den 26. oktober 2018.

De svarede følgende:
Ankestyrelsen ændrer formuleringen "fiktiv lejeindtægt" efter henvendelse fra Flemming Leer Jakobsen, SIND Vejle

Læs hele brevet her i pdf format:
Brev fra Ankestyrelsen til Flemming Leer Jakobsen, SIND Vejle (Mediafire.com)

De giver mig ret.

Faktisk har der aldrig været grundlag for at benytte fiktiv huslejeindtægt siden Bistandsloven, hvor der den dag i dag stadig er en gældende principafgørelse O-42-99 fra den 15. juli 1999 som handlede om netop Bistandsloven:

"Ankestyrelsen fandt, at det krævede hjemmel at lægge en fiktiv huslejeudgift til grund for opretholdelse af en betalingsordning, hvorved afdragene blev forfaldne og kunne inddrives efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter."

Ankestyrelsens principafgørelse O-42-99 om kontanthjælp (Retsinformation.dk)

Artiklen er rettet i går den 1. november 2018, så der nu står følgende:

2. ”Støtte til boligudgifter og boligsikring
 

Hvis borgeren modtager særlig støtte til boligudgifter eller boligsikring – ud over hjælpen til forsørgelse – skal kommunen ved beregning af særlig støtte eller boligsikring imidlertid fordele boligudgifterne på beboerne. Det gælder også, selv om der er fælles husførelse. I visse tilfælde kan kommunen også fastsætte en skønsmæssig andel af boligudgiften til voksne, hjemmeboende børn, når den beregner særlig støtte til høje boligudgifter.”

Det er jo godt, at der lyttes til input udefra.

Men der en væsentlig vinkel som Ankestyrelsen ikke har taget stilling til fra min mail henvendelse.

Manglende kilder på Ankestyrelsens artikler

Nemlig de manglende henvisninger til loven, når de f.eks. i samme beskrivende artikel nævner at:

3. ”Udlejning til mere end en logerende giver indtægt

Hvis en borger udlejer et eller flere værelser, får borgeren en indtægt. Indtægter skal som hovedregel fradrages i hjælpen, men kun, hvis der er mere end én logerende, fordi indtægten fra én logerende er undtaget.

Hvis en borger udlejer til nærtstående, kan det godt betyde, at indtægten skal trækkes fra. Som nævnt er der grund til at formode, at nærtstående personer har fælles husførelse. Det betyder, at hvis kommunen vil trække en lejeindtægt fra en nærtstående fra i hjælpen, skal den se en lejekontrakt eller anden dokumentation for, at der er tale om et lejeforhold efter lejelovens regler. Ellers er det ikke muligt at trække en lejeindtægt fra en nærtstående fra i hjælpen.

Kommunen kan ikke bestemme, hvordan en modtager af ydelser skal indrette sin fælles husførelse med andre personer. Kommunen kan heller ikke kræve, at personer, der bor sammen med en, der modtager ydelser, skal betale husleje eller på anden måde bidrage økonomisk til den fælles husførelse.”

Det er særlig problematisk i forhold til den stigende udbredelse af socialformidlere ude i kommunerne, der ikke har det brede grundlag i forhold til hele lovgivningen på det sociale område. Ikke mindst forpligtigelse om den udvidede vejledningsforpligtigelse.

Socialformidlere er gode inden for et begrænset sagsområde, som de så oplæres & efteruddannes i løbende.

Men når Ankestyrelsen laver en beskrivende artikel i forhold til en principafgørelse.

Så er det altså nødvendigt, at de henviser til de paragraffer i loven som de henviser til. Det er alt for ukonkret & kan føre til beklagelige misforståelser, hvor folk måske ikke får deres rettigheder i loven opfyldt. Så de skal kæmpe for at få det, som loven giver dem ret til.

Konkret mener jeg, at Ankestyrelse i det ovennævnte punkt 3 i artiklen også bør skrive, at det konkret drejer sig om Aktivlovens §33, 9) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i.

Det samme gælder for samtlige deres andre beskrivende artikler, som de i dag har på deres hjemmeside.

Det handler grundlæggende om retssikkerhed for den enkelte svage & udsatte herhjemme. 

Læs Ankestyrelsens nu ændrede artikel her:
Artikel: Fælles husførelse – hvad betyder det for hjælp til forsørgelse? (Ast.dk)

Mvh

Spred Glæde….trods alt :)

Flemming Leer Jakobsen, SIND Vejle
Flemming Leer Jakobsen
SIND Vejle

 

 
 
 
 
 

Søg med Google