Flemming Leer Jakobsen interviewet om stigende stress i DR P4 Trekanten


Nyheder: 

SINDs formand Flemming Leer Jakobsen fra Vejle lokalafdeling var i DR P4 Trekanten igår kl. 12:30.

Det var efter en artikel i Politiken:
623.000 danskere har dårlig mental sundhed (Politiken.dk) (6. marts 2018)

Det er især stress, hvor de arbejdsløse har et højere stress niveau end resten af befolkningen. Så det er samfundsskabt & de politiske partier har et stort medansvar for, at det opstår.

Flemming Leer Jakobsen udtalte, at det blandt andet skyldes de mange reformer inden for beskæftigelse de sidste mange år. Samt at det er svært for de arbejdsløse at gennemskue kravene for at kunne komme i eksempelvis ressourceforløb eller fleksjob. Denne usikkerhed er med til at stresse dem.

Oveni så er der indført kontanthjælpsloftet, der reducerer især enlige forsørgeres rådighedsbeløb. Det giver en konstant & vedvarende stress, som er der 24 timer i døgnet.

Oveni kommer den udfordring lige nu her i Vejle, hvor der ingen ledige almene boliger er. Så hvis de ikke har råd til at blive boende, så kan det være svært at overskue en løsning på det.

Jeg kan også se, at førtidspensionister af en eller anden grund har et højere stress niveau end de arbejdsløse. 55 % mod 47 procent for arbejdsløse.

Det er godt nok overraskende, at førtidspensionister har et højere stressniveau.

Mvh
Flemming Leer Jakobsen
SIND Vejle
Formand

Det er online her:
DR P4 Trekanten kl. 12:30 den 6. marts 2018 (DR.dk)

Find undersøgelsen her:
Den Nationale Sundhedsprofil 2017 (DanskernesSundhed.dk)

 

Søg med Google