KL: Undtag handicappede, psykisk syge m.fl. fra kontanthjælpsstramningerne


DR P1 Orientering igår den 13. januar 2016:

"Handicappede på kontanthjælp vil blive smidt ud af deres boliger og over i dyrere handicapboliger.

Unge på uddannelsesydelse vil blive nødt til at droppe uddannelsen. Og nogle af de mennesker, kommunerne har erklæret ikke-jobparate, vil paradoksalt nok kun kunne få udbetalt kontanthjælp, hvis de først får sig et job.

Det advarer Kommunernes Landsforening, KL, nu om i et høringssvar vedrørende planerne om at sætte loft over kontanthjælpen og indføre en såkaldt 225-timersregel."

Af: Jesper Tynell.

Hør indslaget her: (Åbner i nyt vindue)
KL: Undtag handicappede m.fl. fra kontanthjælpsstramningerne (DR Online) (13. Januar 2016)

Fundet her:
Orientering den 13. januar 2016 (DR Online)

Der er også den mulighed, at de bliver hjemløse. Det har KL også skrevet i deres høringssvar:
Kommunerne til regeringen: Kontanthjælpsloftet river folk fra hus og hjem (DR Online) (12. januar 2016)

– Skriv under for et
Nej til et moderne kontanthjælpsloft (Skrivunder.net)

Hvis du har udsigt at blive ramt af kontanthjælpsloftet, så søg sammen med andre i madklubber. Begynd evt. at skralde for at få mad på bordet.

Der findes mange velfungerende køkkener på skoler, som kunne bruges. & hvis det efterlades i samme stand, som det var. Så burde det være en mulighed.

Snak med skolebestyrelsen, hvis ikke skolen umiddelbart er med på ideen.

Madlavningen kan gå på skift med 2 tovholdere fra gang til gang.

Det at søge sammen med andre har også den effekt, at du ikke føler dig alene med at være i kontanthjælpssystemet. Det kan være med til at forebygge angst & depression på sigt, hvis du i et trygt forum kan fortælle om dine oplevelser & problemer.

Selvfølgelig med indforstået tavshedpligt blandt deltagerne.

Måske du skulle starte med en selvhjælpsgruppe & så se om nogle vil være med til en madklub.

I Vejle er FrivilligCenter Vejle villige til at hjælpe med at starte selvhjælpsgrupper. De findes i Foreningernes Hus, Dæmningen 58, 1. sal.

Desværre vil sagsbehandlerne have begrænsede muligheder for at yde økonomisk hjælp, når kontanthjælpsloftet får virkning fra den 1. oktober 2016. Deres hænder bliver bundet af lovgivningen.

Flemming Leer Jakobsen
formand
SIND Vejle

Søg med Google