Angst & depression: Apropos - Har vi råd til at være sårbar ?


Mikkel Krause fra DR1s Apropos sætter i denne uge fokus på sårbarhed.

Igår var professor & psykolog Mikael Thastum inde & bidrage. Han er medstifter og leder af Angstklinikken for Børn og Unge i Århus.

Sidst i udsendelsen kommer Mikael Thastum ind på samfundets påvirkning af den enkelte.

"Der bliver jo skåret rigtigt meget ned. Også på hjælp & behandling til børn & unge.", Mikael Thastum.

Hør udsendelse her:
Apropos - Sårbar 16. november 2015 (DR Online)

Overkontrol & overbeskyttelse af børn kan også betyde, at barnet bliver dårligere til at opbygge en robusthed.

Fattigdom kan være en faktor i udviklingen af angst eller depression.

---

Kommentar af Flemming Leer Jakobsen:

Dermed vil kontanthjælpsloftet være med til at flere får angst eller depression.

Allerede den 1. januar 2016 kan et mindre rådighedsbeløb blive en realitet.

For over 150.000 på kontanthjælp.

Jeg håber, at flertallet af partier på Christiansborg besinder sig. Ihvertfald skal der tilføres flere midler til psykiatrien i regionerne, hvis kontanthjælpsloftet bliver indført.

Noget af det som psykologer lærer den enkelte angst eller depressionsramte er, at de skal sige fra.

Men "beskæftigelsespolitikken" idag handler meget om, at andre kan risikere at træffe valg for den enkelte. Især hvis vedkommende er social udsat & er i en svær fase af sin psykiske lidelse.

Dermed får den enkelte følelsen af at havne som en forsøgskanin i en labyrint, hvor der kun er blindgyder uden muligheder for at kunne sige fra.

Dette kan skabe en konstant stress, som er der 24 timer i døgnet. Det kan føre til at en begyndende angst eller depression kan bide sig fast i den enkelte.

Oven i det kommer der så den 1. januar 2016 muligvis udsigten til at have et mindre rådighedsbeløb.

Den enkelte sagsbehandler har en forpligtigelse til at være opmærksom på personer, som udvikler angst eller depression. Det har ledelsen i jobcentrene også.

Andre symptomer kan være:

  • at den enkelte ikke reagerer på henvendelser på telefon, mail eller e-boks. (Mange depressive har ikke overskud til at læse breve fra kommunen.)
     
  • At den enkelte bliver udsat for vedvarende økonomiske sanktioner.
     
  • At den enkelte udvikler et misbrug af alkohol & andre stoffer. (I psykiatrien kaldes det også for selvmedicinering)
     
  • At den enkelte ved samtaler bryder sammen i gråd
     
  • At den enkelte får pludselige vredesudbrud
     
  • At økonomien betyder, at den enkelte kan risikere at miste boligen & blive hjemløs

En ting er sikkert.

Kontanthjælpsloftet vil betyde, at der kommer flere med depression & angst herhjemme.

WHO har udråbt depression til at være den anden mest udbredte lidelse i 2040.

Et flertal af Folketinget arbejder på at Danmark når den position før da. Måske allerede i 2020.

Flemming Leer Jakobsen
formand
SIND Vejle

Søg med Google