Skip to Content

Støt SIND med et bidrag

Mange medlemmer og sympatisører støtter Landsforeningen SINDs arbejde på flere forskellige måder. Fx via medlemskontingent, annoncer og arv. Desuden er det muligt at støtte SIND med et gavebidrag.

Hvis du overvejer at donere en gave til SIND indenfor de nærmeste uger, så er det en ekstra støtte, hvis du realiserer ideen inden januar.

Årsagen er den danske skattelovgivning:

Gaver over 500 kr. er fradragsberettigede ved din indkomstopgørelse, fordi Landsforeningen SIND er godkendt efter Ligningslovens § 8 A.

Betingelsen for godkendelsen er, at SIND modtager mindst 100 gaver årligt. Det samlede beløb pr. gavegiver skal være på mindst 50 kr.

Alt tyder på, at SIND ved årets udgang igen runder 100 gavegivere. Men for at være på den sikre side, opfordrer SIND medlemmer, kreds- og lokalforeninger samt alle andre, der sympatiserer med landsforeningen, til at hjælpe med at skaffe flere gavegivere.

Godkendelsen er vigtig for ressourcerne til SINDs fremtidige arbejde.

Gavebeløbet kan indbetales via hjemmeside www.sind.dk eller indbetales på SINDs konto i Danske Bank: Reg. nr. 9541 – konto 0005403944.

Skriv gavebeløb ved netbank overførsel.

På forhånd tak for støtten.