Facebook blokerer google websteder


Pressemeddelelse fra SIND Vejle

Vejle, den 19. juli 2011

SIND Vejle har taget initiativ til at oprette et fælles websted for at koordinere indsatsen imod spareforslagene inden for socialpsykiatrien i Vejle kommune.

Igennem dette websted håber vi, at der kan opnås større gennemslagskraft & deling af viden blandt alle de berørte parter. SIND Vejle har dog oplevet, at Facebook stopper videresendelse af google webstedet til andre som en privat besked.

"Det kan undre, at Facebook på den måde automatisk stopper videreformidling af links til andre interesserede" udtaler Flemming Leer Jakobsen, formand for SIND Vejle. SIND Vejle har netop valgt det åbne gratis websted fra Google websteder for også at nå dem, der ikke er medlem af Facebook.

På trods af denne forhindring håber SIND Vejle, at hjemmesiden efter ferien er overstået kan danne grundlag for en samlet indsats imod spareforslagene i Vejle kommune. Debatten om lukning af brandstationerne i Bredsten & Børkop viser, at det er muligt at bevæge flertallet i Vejle byråd med argumenter. Efter debatten i Vejle Amts Folkeblad er der idag ikke er flertal for lukning af disse 2 brandstationer.

Ved at kontakte SIND Vejle kan man som berørte af spareforslagene få fuld adgang til at poste kommentarer & links som co-administrator.

Google webstedet er her:
sites.google.com/site/stopbesparelserivejle/

Det kan også findes via SINDvejle.dk s hjemmeside.

Yderligere oplysninger kan fåes hos:

Flemming Leer Jakobsen

Mob. 20 188 264

Vil du gøre en forskel ? - Bliv bisidder

Vi søger bisiddere, hvor du kan gøre en stor forskel for psykisk sårbare. SIND betaler udgifterne.

Læs mere her:
SIND Vejle søger nye bisiddere